Jeg lagde vægt på synssansens primære karakter. I forskellige kontekster, også sproglige, har sanserne forskellige styrker. Verden som tekstur, som noget hvis virkelighed vi mærker bedst ved at lade fingerspidserne løbe hen over den, er en verden der er tæt på. Den er helst blød…

I stedet for et “verdensbillede” kunne man tale om en “verdenstekst”. Den er ikke lige så nem at se for sig(!) men vi kan sagtens give ordet indhold. Myter og religiøse fortællinger siges ofte at udtrykke verdensbilleder og -syn. Skabelsesberetninger, kulturers oprindelsesmyter, fortællinger om kampe…

Der kan trækkes imaginære linjer fra billede til verden og tilbage igen. Jeg kommer til at tænke på en pantograf. Følger man den store trekant med nålen ved C, tegner pennen på B den samme trekant, bare mindre.Læg mærke til hvor tilforladeligt ordene løber; den…

Synet er uden sammenligning den sans der giver os mest information om vores omverden, den har den største båndbredde, og beskæftiger hjernen mest. Det er et solidt faktum, som kan begrundes biologisk og fysisk, og er baggrunden for at evolutionen igen og igen har opfundet…

Det der betyder mest for os er de nære og konkrete erfaringer i hverdagen. Vi lever i de udvekslinger vi har med hinanden og tingene, og de strukturer af mening som vi bygger, bevæger os i og ændrer på, er ikke bestemt af en masterplan…