Museet for Poesi.dk

Her vil der snart komme et museum for det oprindelige poesi.dk og Øverste Kirurgiske.

Poesi.dk var hjemsted for poetiske løjer af gruppen Øverste Kirurgiske

Fra den sidste oplæsning (der kan være flere sidste gange) hos Øverste Kirurgiske:

Øverste Kirurgiske er et samtale der begyndte på nettet i 1997. Den begyndte på en opslagstavle og i en æske nogle havde stillet frem til fri afbenyttelse, og den begyndte på laboratorier og værtshuse, den begyndte i lejligheder, kælderlokaler og forlagshuse. Den begyndte i buddhistiske templer. Den begyndte i reklamebureauer. Den begyndte på noget. Til sidst begyndte den i en støj. Den trommede på låget af Martins kiste. Den kastede skygger. Vinden kastede den fra side til side, og vi gik hver til sit med ny viden blafrende i tøjet; en ligefremhed der ikke kunne tages fra os. Det blæste op og ordene fløj fra os og store vaskeskind tørrede himlene af. Skrift. Tidsskrift. Skift. Tidsskift. Nogen flyttede til steder uden internet. Toppen af et teaktræ i Sydøstasien. Noget flygtigt fordampede. Øverste kirurgiskes æteriske olier. Et mayhem og et sidste brøl ind i stilheden. Se: Der ligger lapper med digte i de rum digterne har være i. Hør: Der er et ekko af kærlighed i de rum samtalerne begyndte i.

(Thøfner & Søndergaard)

Sådan så poesi.dk ud i 2001.

En anden tid … en anden designtænkning … en anden skærmopløsning …