til dig som klager
du bor ovenpå og nedenunder
til venstre og til højre
Jeg ved at du selv bor i centrum af dit koordinatsystem
og at jeg for dig
er den der bor ovenpå eller nedenunder
til venstre eller til højre
du er den der klager
og du er i din gode ret
hvad hjælper det dig
at jeg undskylder mig med
at gulvene er så tynde
væggene og lofterne så tynde
at de dårligt har mere end én side
at vi bor i små æsker lavet af papir
og at lyset går lige igennem

undskyld for dengang jeg forvirrede dig
med et abstrakt skyggeteater på dine vægge
og for da du hørte en sigende tavshed
(og så netop da du mærkede dine problemer presse sig på)
undskyld for måden jeg nogle gange går planløst rundt på
undskyld for min optræden i baggrunden af dine feriefotos
undskyld for dengang jeg fyldte min indkøbskurv
med præcis de samme varer som dig
undskyld for at jeg sagde et tal
lige da du prøvede at huske et telefonnummer
undskyld at jeg minder dig om det du ikke vil tænke på (og nu igen)
undskyld for at min tinnitus holder dig vågen

Jeg forstår så udmærket din frustration
over min tilbøjelighed til at fortabe mig i tanker
og det kan ikke være rart at skulle forholde sig
til mine uudtalte spørgsmål
og når jeg skriver med en hård blyant og det skratter
eller visker alt for meget ud for hurtigt
ved jeg at det ikke er støjen i sig selv
men den irriterende måde jeg støjer på
ikke det at mit hjerte banker
men at det absolut skal blive ved
så insisterende
så der intet er at sige til at du må banke på rørene

du er den der klager
og  du er i din gode ret
hvad hjælper det dig
at jeg undskylder med 
at vores hud er så tynd
vores trommehinder
og øjnes membraner
så skrøbelige

du har ikke bedt om det væld af irritationer
har ikke fortjent at få din rummelighed forstyrret
du har brug for DIN søvn 
ikke min søvn eller nogen andres

undskyld for min hensynsløshed
og undskyld for den tid du har spildt
med at undre dig over at nogen kan være så hensynsløse
undskyld for måden jeg har placeret mig i din verden på

undskyld også dette svar på din klage
at det tvinger mine ord ind i dit hoved
at ordene trænger igennem
din lejligheds grænser
din krops membraner
og rumsterer helt derinde hvor du 
i din gode ret
bor i dig selv