Hvad jeg husker om min far
‘Husker’ er forkert
Hvad jeg ...
Det er noget andet jeg vil sige

Han holder mig i en gå-sele
på et foto jeg holder mig til
Han holder mig oppe og ser ned
Der er kærlighed i hans blik

I mit er der frygtsomhed eller nysgerrighed
Jeg kan ikke aflæse mig selv
Over en afstand af små halvtreds år
ligner jeg dig mere end mig selv

Udenom den lille scene
med fortov og mejeriudsalg
var en hel verden hans
Han hører til i den, med frakke og alpehue
(Selv i min erindring er han klædt for varmt på)

Sekundets lys blev fanget i en lille sort kasse
Siden er alle blevet ældre
indtil de ikke kunne mere, eller
indtil de stadig kan

Jeg har andre billeder og småhistorier 
Hvorfor er det som at bladre 
i familiealbum hos en marskandiser?

At tiden går er uforståeligt og banalt
Nu mærkes den som en indvendig gråd
En horisontlinje, et vandspejl
der stiger i samme tempo som jeg mærker det stige

Hvad jeg savner. Savner jeg min far?
Tænk hvis han kunne holde mig oppe,
den ene hånd holder selen, den anden min hånd,
og han ser kærligt ned, fra tre gange min højde

Men når jeg ser billedet nu (for tusinde gang?)
er jeg ikke det lille barn
Jeg er faderen, hans blik er mit,
det er et kærligt blik, sorgfuldt, svært aflæseligt