Jeg bliver ved med at vende tilbage til den simple opdeling i første og tredjepersonsperspektiv. Vi ved allesammen at der vil være en vinder i et stort lotteri. Samtidig er der ikke nogen af os, som hvis vi vandt, ikke ville synes at det var utroligt at det lige blev ”mig”. Hvorfor mig? Hvorfor er det overraskende at det lige blev dig? Nogen skulle det jo blive. Hvorfor virker det så usandsynligt? Fordi du allerede har udpeget dig selv, ved at være dig.