Den prototypiske historiske skulptur er statuen der afbilder et menneske, frosset fast i en positur eller handling. Det er selvfølgelig forkert at operere med så snævert et begreb. Skulpturer kan være meget andet. Med til den almindelige forestilling hører at vi kan gå rundt om skulpturen, der står der og lader sig betragte fra forskellige perspektiver, som et billede der ikke længere er fastlåst af et forudsat blik. Men skulpturen kan også omslutte os, helt eller delvist, og være et miljø vi går rundt i. En sådan skulptur, der aldrig kan ses udefra, og helst ikke har noget ydre, er en god kandidat til en verdensskulptur.