Man vil aldrig kunne synliggøre hele sit verdensbillede. I det øjeblik man slap det helt, og kunne betragte det udefra, ville man selv være udenfor enhver sammenhæng, og ikke i stand til at opleve mening overhovedet. Ethvert arbejde med ens verdensbillede må ske mens man opholder sig i det.

Dette, at der ikke findes et sted udenfor hvorfra vi kan betragte det, skyldes at det i en vis forstand altid udgør en helhed. Jeg mener ikke at det er komplet – tværtimod – men at det som system af mening har det med at have en plads, i hvert fald tilsyneladende, til alle verdens fænomener. Hvis man ikke havde den underliggende overbevisning, ville man vide og mærke at ens verdensbillede slet ikke slår til. Det finurlige er, at det naturligvis ikke slår til for nogen af os, men det er min påstand, at det ikke føles sådan for de fleste i dagligdagen, hvor vi går og hedder hvad vi hedder, med en tryg forventning om at verden er forståelig.

Det er som papirer med noter, tegninger og kruseduller, skrevet under en forelæsningsrække om hvordan verden fungerer. Visse steder er der kæder af begrundelser, detaljerede skitser og modeller. Andre steder står der ”og så videre” eller man har sprunget over noget, måske tænkte man på noget andet, eller det forekom én indlysende. Andre steder igen, kan man ikke tyde hvad der står. I den analogi er et verdensbillede den tryghed vi har ved at vi har noterne, dem alle sammen. Når vi så skal bruge dem, støder vi på lakuner, flertydigheder, og alle mulige andre mangler, som overrasker os, for vi mente jo nok vi var dækket ind. Nogle steder står der ”det er nemt at se at… ”, men måske er det ikke længere nemt at se. Eller der står ”Indlysende” med to streger under, men måske er det ikke længere indlysende. Nogle steder står der ”se forklaringen nedenfor”, men man kan ikke se en forklaring nedenfor.

Jeg vil gerne have et verdensbillede der modsvarer vores liv fra den ene til den anden ende af det, og et verdensbillede som kan optage den bedste viden vi har, samtidig med at det kan omfatte os selv og vores liv uden modsigelser.

Lad os sige at et verdensbillede er en plantegning. Hvor mange vægge støder man ind i? Hvor mange kan rives ned? Hvilke må man lade blive stående fordi de er bærende strukturer? Hvad er gennemgangsrum, praktiske rum, lagerrum, og hvor er det bare rart at opholde sig?